WAYOUT
BACKYARD ULTRA

SILKEBORG

6,7 km

En smuk løberute i Silkeborg

60 min

Til at gennemføre og stå klar til næste

1 vinder

Ny runde - indtil der kun er 1 tilbage 

BESKRIVELSE

WAYOUT BACKYARD ULTRA (WBU)
Fort Østerlund Outdoor Center, Silkeborg
28. marts 2025

Løbsformat:
Backyard Ultra er et uendeligt løb, hvor du løber en fast 6,7 km rute i naturen. Du skal gennemføre denne rute på under en time. Når en time er gået, starter en ny runde, uanset hvor langt du er kommet. Dette gentages, indtil der kun er én løber tilbage, der gennemfører ruten alene og dermed vinder løbet.

Det er nemt: 
Du har en time til at gennemføre runden, og kan bruge resten af tiden til at hvile, spise og forberede dig på den næste runde. De fleste vil opleve at "det er let" at løbe de første runder. Så her kan alle kan være med og vælge at stoppe når man selv har nået sit personlige mål. For nogle er det måske 2 omgange, andre drømmer om 10 og nogle få over 24.

Eliminationsformat:
Hvis en deltager ikke kan fuldføre ruten inden for den påkrævede time, bliver de elimineret fra løbet. Dette fortsætter, indtil der kun er én deltager tilbage.

Formatet kaldes også for "Last man standing".

Baggrund og historie


Backyard Ultra er en ekstrem langdistanceløbsevent, der blev opfundet af Gary "Laz" Cantrell i Tennessee, USA. Dette løb er kendt for sin usædvanlige format og udfordrende natur. 

I 2018 kom løbet til Danmark da Trailrunning Silkeborg lavede første løb i DK på Sletten, ved Silkeborg, 

Mental udfordring:
Backyard Ultra er ikke kun en fysisk udfordring, men for dem der kæmper om at vinde, er det også en mental udfordring, da deltagerne skal fortsætte med at løbe og finde motivation til at fortsætte runde efter runde, indtil de er den sidste tilbageværende løber.


Socialt:
Løbet er kendt for at være en social begivenhed, da mange er i Camp sammen i mange timer. Her er der masser af samvær og trailhygge.

STED

Fort Østerlund
Østerlundvej 10, 8600 Silkeborg.


Kørsel og Parkering.
Vejen ind til stævnepladsen er fra Horsensvej. Den er enrettet. På Stævnepladsen har vi IKKE plads til biler, så det er kun tilladt med Drop off.

Parkeringen er : Korshøjvej 1, 8600 Silkeborg
Herfra er der vandresti til stævnepladsen på ca. 500 m.

CAMP

Du etablere din egen camp. Her kan du medbringe telt, stol, borde, stol,  lys , skiftetøj, mad og drikke og hvad du ellers vurderer du har brug for til at gennemføre din udfordring. Der er 1 plads pr deltager med crew på ca. 16m2 til at slå telt op. De sidste 10 må "flytte ind" i fælleshallen og fortsætte derfra.

Se eventuelt gode råd på Facebooksiden, med opslaget fra den 3. januar. 2024. LIGE HER


Det er tilladt at komme med Autocamper eller Campingvogn imod tilkøb på 200,-. Dette skal oplyses senest 14dage før på kontaktformularen her: KONTAKT


CREW

Det er tilladt at have hjælpere med. De må hjælpe dig inde i dit camp-område men ikke ude på ruten. På ruten må der heppes, men ikke løbes med eller hjælpe på anden måde.

RUTEN

En flot 6,7 km rute i Østerskoven, med flotte søer, Gudenåen fantastiske udsigter og et imponerende skovlandskab. Ruten har ca 100 højdemeter.
Link til forløbig rute: WBU RUTEN.
(Opdateret den 26.03.2024. Den kan godt blive finjusteret inden start.)

BEMÆRK: Fort Østerlund er privatområde, så det er ikke tilladt at løbe træningsrunder derinde, uden det er en officiel arrangeret tur.
Der bliver derfor planlagt nogle gratis rutefremvisninger i januar og februar. Følg med på Wayout FB. (du må naturligvis gerne parkere et andet sted og så løbe på den del af ruten der er i statsskoven.)

Se mere om ruten inkl billeder og video på Wayout FB.

BRONZETICKET

Vinderen af WBU 2025 modtager en Bronze ticket der giver adgang til samme løb næste år hvor man kan vinde en Silver Ticket.  Vinderen af Silver kommer til det danske teamevent. Vinderen heraf får adgang til det legendariske løb BIGS i USA som den helt store gevinst.

En anden vej ind til BIGS er at komme på den internationale liste over dem der har løbet længst.

Som del af Backyard Ultra Danmark,  tæller ens resultat med på Løb-Langt listen, som du kan finde her: https://www.backyardultra.dk/loeblangt/


Læs mere om de 2 veje til USA her:

https://www.backyardultra.dk/tennessee/

REGLER

  • Du skal løbe en rute på 6,7 km.
  • Du har max 60 min. (Du vælger selv hvor hurtigt du vil løbe under de 60 min. Resten af tiden kan bruges som du vil.)
  • Hver time starter en ny runde for dem der stiller op.
  • Der fløjtes 3 gange inden start. 3 , 2 og 1 min før start.
  • Du skal stå inde i startfeltet ved starten.
  • På ruten skal du klare dig selv. Så ingen hjælp ude fra. Der må ikke bruges hjælpemidler. (heller ikke stave)

Ved tvivlsspørgsmål gælder de officielle backyard regler. De kan findes her; www.backyardultra.dk 

Vilkår for deltagelse

Når du stiller til start i et Wayout arrangement er det på eget ansvar. Det gælder både mht. skade på dig selv og på dit tøj/ting. Du bør tjekke dine personlige forsikringer.
Min 18 år på løbsdagen. 
Såfremt du ønsker at overdrage dit nummer til andre, kan det gøres via dit login hos Sportstiming, indtil 14 dage før løbsstart. Startnumre kan ikke refunderes eller udskydes.
Løbet aflyses kun hvis det af myndighederne frarådes at være ude eller samlet. 

Startgebyr og indhold

Startgebyr: 695,- pr deltager + gebyr til Sportstiming.

Indhold:
- Vel afmærket smuk rute.
- Stævnecenter med startområde, speak.

- Toiletter.
- Tidtagning og resultatlister.
- Live sendinger via Facebook.
- Mad til alle flere gange i døgnet. (Detaljeret plan tilgår)
- Fed DNF Medalje.
- Til vinderen - BRONZE TICKET.

FORELØBIGT PROGRAM


Fredag d. 28. marts
09.00 - 19.30    Opsætning af camp.

15:30 - 19:30    Check in og afhentning af startnummer

19.45                   Racebriefing

20:00                   Start på første runde
04:00 Dag 2      Fejring af 50 km

08.00 Dag 2      Fejring af 50 miles
11.00 Dag 2      Fejring af 100 km

20:00 (Dag 2)    Fejring af 100 miles (og 24 timer)
07.00 (Dag 3)    Ny rekord for WBU. 35 timer.

 
Løbet fortsætter indtil kun én løber er tilbage.   


Mad og Drikke
HUSK. Du står overordnet selv for din forplejning, så du får det din mave og krop er vandt til.

MEN - Vi kommer naturligvis med lækkerier undervejs. ca hver 3-4 time. Alt er "smør selv" hvor vi stiller an,  og man tager selv det man vil have på. 

Ca. indhold for forplejning der vil komme på forskellige tidspunkter:

- Supper (flere forskellige)
- Toastbrød med forskelligt pålæg

- Pølser med brød
- Rugbrød med pålæg
- Pasta salat

- Diverse frugt
- Varm Saft
- Varm Kakao
- Kaffe

- Sodavand
- Chips
- Slik

- Og div overraskelser.

Muligt tilkøb - Fællestelt med bord
I 2025 bliver det muligt at leje en plads i fællesteltet, der er lige ved start/mål. Teltet vil indeholde borde til dem der har booket plads. 1 bord deles af 4 deltagere.
Du skal fortsat medbringe alt andet end bord og telt hvis du vælger denne tilkøbsmulighed.
Tilkøbspris 175,-

Film fra Backyard i Silkeborg
Herunder finder du en fantastisk fim om Backyard Ultra lavet af Trailbear Films. Filmen er godt nok lang men den viser virkelig nogle af de fantastiske scenarier, der udspillede sig under det første Backyard Ultra i Danmark (Great Dane)


Stor credit til Bjørn fra Trailbear films for denne.

Bliv en del af fællesskabet

Spørgsmål

Såfremt du har læst siden igennem og har spørgsmål du ikke kan finde svar på, så er du velkommen til at kontakte os.

 
 
 
 
unsplash